Noget af det, der naturligvis fylder meget for os, når vi rejser, er Liva. Vi prøver hele tiden at tilrettelægge vores dage og ophold forskellige steder, så der også er oplevelser for hende, og der kan tages hensyn til hendes behov for leg, mad og ikke mindst ro, når hun har brug for det. Det er derfor vigtigt for os, at berette lidt om, hvordan vi egentlig forholder os til det, at have en to-årig med på tur, og har valgt at dedikere dette indlæg til vores erfaringer, tips og tanker om, at have børn med på storbyferie i Buenos Aires (nu er I advaret!).
Umiddelbart synes storbyferie at være lig med en masse traveri, hvor barnet er placeret passivt i en klapvogn, mens forældrene får tilfredsstillet deres kulturelle behov. Det har været utroligt vigtigt for os, at vores storby-oplevelser også inkluderer noget, som tilfredsstiller Livas behov for at lege og bevæge sig. Derfor foregik en stor del af vores tid i Buenos Aires i byens mange parker og legepladser. Det var en skøn måde, at give Liva lidt fritid og legetid i en storby, hvor meget af tiden ellers nemt bliver tilbragt i en klapvogn, når den står på sightseeing på gader og stræder. Ofte har vi haft planlagt det sådan, at vi tilbragte halvdelen af dagen (typisk formiddagen) i en park, hvor vi har leget med Liva, eller oplevet noget, som hun syntes var sjovt, og når det var tid til middagslur, lagde vi hende til at sove i klapvognen, mens vi lavede ”voksenting”.
Vores første park-besøg var i en japansk have, som ikke lå ret langt fra vores lejlighed. Det var som at træde ind i et stykke af asien, med røde broer over en lille sø, og store træer flere steder. Et dejligt lille åndehul midt i byen, der næsten lykkedes med at lukke af for støjen fra de store boulevarder, der omkransede den. Der var dog ikke mange legepladser i parken, men vi begejstredes over fiskene i søen og en god banan-is.
De øvrige parker var dog (stort set) alle udstyret med legepladser – og der var nok af dem rundt omkring i byen. Legepladserne var ganske fine, selvom fantasien nok ikke har været på overarbejde, da de etablerede dem, men de var dog udstyret med de mest basale ting, som legepladser skal have – oftest var der en-to rutchebaner, gynger (også gynger med bøjle til små børn), et kryds-og-bolle-spil (hvilket umiddelbart virker ret random), og et par vipper (gerne i forskellige farver). Derudover er det nok det eneste sted jeg har set, hvor der er instrumenter på legepladserne. Nogle steder var der trommer, andre steder nogle xylofon-lignende instrumenter – godt med lidt til at stimulere børnenes kreative sans (og noget de kan larme med!).
Livas favorit er rutchebanerne. Også selvom de i Buenos Aires stort set alle sammen var lavet af træ(!?) – altså der hvor man kurer ned, ikke trappen, som børnene kravler op af… Liva var ligeglad, og rutchede gladelig ned af dem alle sammen, mens moren glædede sig i sit stille sind over, at hun bruger ble, og risikoen for at få splinter i måsen derfor må være relativt lille (fingers crossed).
Uheldigvis havde vi også nogle regnvejrsdage i Buenos Aires, hvor vi ikke kom i parkerne. En af de dage, tog vi på Museo de los Niños. Et fantastisk sted (hvis man altså har børn – kan forestille mig det er noget rædselsfuldt, hvis man ikke har børn og ikke selv er et stort legebarn)!
Den bedste måde, jeg kan beskrive det på, er at det er en mellemting mellem Eksperimentariet (minus videnskab) og et legeland – eller en børnehave i mega-udgave… Museet er i flere etager, og indeholder små scener af hverdagsaktiviteter, som børn kan lege i. Der er et børne-supermarked med små indkøbsvogne og madvarer (tomme bøtter, plasticfrugt mv.), som børnene kan gå rundt og putte i vognen og lege, at de køber ind. Der er naturligvis også en ”kasse”, hvor man kan betale for sine varer. Vi brugte en del tid i supermarkedet, og fik både købt kaffe til far og æbler til Liva. Men da vi skulle betale for det, blev det pludselig for kedeligt, og Liva bakkede ud… (man kan jo så overveje, hvordan barnet har fået den idé…).
Derudover var der en bus, som børnene kunne køre i (den holdt dog stille), en varevogn og et par andre biler. Også bussen var et kæmpe hit, og det var lige før vi ikke kom videre derfra (den var noget af det første hun så)…
Der var et lille tumle-område for de helt små børn/babyer, og nogle mere avancerede scenarier, som for eksempel et mejeri, hvor man kan følge mælkeproduktionen fra ko til karton, et stort skib med en kran ved siden af, som kan løfte fragt (store sportstasker) over på skibet (børnene kan styre kranen).
For de lidt større børn, var der på en anden etage et tv-studie, hvor de kan lave nyheder og musikvideoer, et radiostudie og en redaktion med en lille boldbane bagved.
Kort sagt – et skønt sted til børn. Der var noget til børn i alle aldre, og alle temperamenter. Jeg ønsker mig noget lignende i København!
//Cecilie