Vi brugte ikke så mange penge på transport i Ecuador, og flybilletter samt ophold blev ligeledes dækket af den pakkerejse, som vi købte igennem Jysk rejsebureau. Her er opgørelsen fra Trail Wallet. Prisen for adgang til Galapagos er dog omfattet af nedenstående.
Som det fremgår, brugte vi 590 kr. dagligt for os alle tre. Dette var primært på mad, indgang til nationalparken, små dagligdagsvarer etc. Heller ikke her fik vi afprøvet vores madlavningskundskaber (læs Cecilies), da vi boede på hoteller hele vejen rundt. Det var egentligt meget rimeligt når man ser bort fra udgiften til JR, som nok kunne være 25-30% lavere, havde vi arrangeret alting selv, men det er nu også meget rart bare at kunne læne sig tilbage engang imellem.