Umiddelbart lyder overskriften som en noget modsatrettet oplevelse, men ovenpå et noget hektisk program med rejseri i Ecuador og Galapagos, trængte vi alle tre til at komme helt ned i gear og ikke mindst tage tingene i vores eget tempo. Det var derfor helt bevidst, at vi havde planlagt at tilbringe hele ti dage i en lejlighed i Buenos Aires – en by hvor de fleste ofte tilbringer max 4-5 dage (ifølge vores Airbnb-vært). Men det var skønt!
Det er en dyr by, og caféer og restauranter koster ca. det samme, som hvis man skal ud at spise i København (eller lidt mere!), hvilket er noget udfordrende for vores rejsebudget.
En af de fedeste ting ved AirBnb er muligheden for selv at købe ind og tilberede sin egen mad. Og muligheden for at købe ind og lave mad selv er, i Buenos Aires, også lig med at spare mange penge(!). Vi nød at lave vores egen mad, og at vi ikke skulle ud og spise hele tiden. Argentina er hjemsted for gode bøffer og rødvin – noget vi især havde glædet os til at opleve efter MANGE måltider bestående af kylling, ris og bønner.
Vi blev derfor noget begejstrede over vores første hjemmelavede middagsmåltid, der (naturligvis) havde bøffer, som hovedingrediens, købt i det lokale supermarkeds slagterafdeling. DET var godt – rigtig godt! Og så havde vi kun givet omkring 30 kr. for alle tre bøffer…! – og den argentinske rødvin til, var naturligvis prikken over i’et.
Generelt blev vi meget begejstrede for muligheden for, at lave mad selv og have et køleskab med vores egne madvarer i – tænk at man kan savne det så meget! Men vi må jo nok sande, at man nemt kan komme til at savne, at have noget der ligner en hverdag på sådan en lang rejse. Vi endte med næsten dagligt, at smøre madpakker, som kunne tages med ud på vores vandren rundt i byen.
Vi havde på forhånd læst, at risikoen ved at bo i Palermo (den bydel, hvor vi boede) er, at man er tilbøjelig til ikke at komme ret meget rundt i de øvrige kvarterer i Buenos Aires, som ellers byder på lidt af hvert. Og vi skal da indrømme, at vi ikke manglede noget i bydelen. Der fandtes alt lige om hjørnet – caféer, restauranter, shoppingcentre, museer, markeder, tøjbutikker, lækre supermarkeder, små kiosker, take-away i alle afskygninger, vaskeri, parker, legepladser og en masse andet.
Men når det så er sagt, så selvom Palermo bestemt er et skønt kvarter (og sikkert også det, der mest ligner Europas storbyer), er det altid spændende, at komme til en storbys historiske kvarter, se markante attraktioner og land marks, som kendetegner og giver en forståelse af landet, folket, historien og kulturen – og det var der ikke så meget af i Palermo.
I Buenos Aires er meget af det historiske samlet i Microcentro og San Telmo.
Omdrejningspunktet for Microcentro er Plaza de Mayo, som er omkranset af præsidentpaladset, den store katedral og andre markante bygninger.
Nede af en af en af sidegaderne til Plaza de Mayo ligger byens ældste kaffebar – Café Tortoni, som naturligvis krævede et besøg. Da vi kom der hen, måtte vi stå i kø i ca. 20 min førend vi kunne få en plads. Maden (eller desserterne, som vi fik) var ikke den store kulinariske oplevelse, selvom Deniz fik en ”rigtig” kop varm chokolade lavet på smeltet chokolade og varm mælk – det var lækkert (jeg fik lov at smage:-))!. Selve caféen var rigtig fin og velbevaret i den gamle stil, og der var utroligt hyggeligt og rart at være. Om frokosten er god, må guderne vide, men der må være noget særligt ved stedet, for det var tydeligt, at der også sad lokale forretningsfolk mv. rundt omkring i caféen, og jeg tvivler på, at de står i kø ud på gaden, blot for en middelmådig frokost (eller dessert)…
Lørdag formiddag besluttede vi os for, at gå ind til Evitas gravsted, som skulle være ganske smukt udsmykket. Nu er der generelt ingen af os, der har tilbragt synderligt meget tid på katolske kirkegårde, og havde måske derfor også forventet noget ganske andet, end det syn, der mødte os på kirkegården.
Da vi trådte ind på kirkegården (indenfor murene), kiggede vi ned af stier omkranset af mausoleer med statuer, der var højere end de fleste voksne mennesker, og udsmykket med alverdens udskårne krummelurer, bibelske skikkelser og religiøse tekster. Det var som at træde ind i en labyrint af gravsteder. (Og Liva nåede da også næsten af blive væk fra os derinde…)
Vi prøvede at hægte os på en guidet tur på kirkegården, men pensionisternes tempo blev hurtigt for meget for vores tålmodighed, så vi stak af og trissede selv rundt i stedet.
Da vi kom til Evitas gravsted, måtte vi stå i kø, bare for at se det! Det er tydeligt, at hendes person og gerninger stadig fylder meget i deres nyere historie og der er dyb respekt for hende. Hun dele gravsted med familien, men det er tydeligt, at det er ved hendes ”gravsten”, at blomster, breve mv. er lagt.
Da vi kom udenfor kirkegården igen, så vi, at der i mellemtiden var blevet opstillet markedsboder lige udenfor – og det endte med at være her, vi tilbragte resten af dagen med lidt souvenir-shopping og afslapning på græsset mellem boderne. Deniz fik blandt andet købt en mate, som er en kop man drikker mate-the af. Den er lavet af en bestemt frugt, som tørres og udhules, og derefter bruges til at drikke mate-the af med et metal-sugerør– det er ret stort i hele Argentina. Overalt ser man folk rende rundt med deres mate og en termokande med kogt vand i. Traditionen er, at man drikker af koppen, og så tilbyder resten af selskabet, så den samme kop går på omgang i hele selskabet. Når koppen er tom, fyldes der vand i på ny – det kan man så gøre 4-6 gange på samme the-blanding.
San Telmo er også et af stederne i byen, hvor man kan fornemme ”det gamle Buenos Aires”. Den er kendt for sine mange antikvitetsbutikker og –markedet om søndagen. Vi dedikerede søndag til at besøge bydelen, som ligger lige bagved Plaza de Mayo – dagen hvor der afholdes marked, og mulighed for at se ”almindelige mennesker” danse tango midt på gaden – det er i hvert fald sådan det er beskrevet i guide-bøgerne…
Vi var dårligt kommet over vejen fra Plaza de Mayo, førend der bare var boder så langt øjet rakte ned af den stenbelagte gade. Der var både nogle der solgte meget turistede ting såsom nøgleringe, magneter, tasker med Buenos Aires broderet henover osv., men der var også en stor del af boderne, som solgte alt muligt andet – brugbare ting, som også de lokale køber. Vejen ned mod den centrale plads i bydelen (der hvor de skulle danse tango) var lang, og IKKE klapvognsvenlig! Og der var boder overalt! Men på trods af de mange mennesker, var det hyggeligt at gå der, hvis man tager sig tid til det. Vi hyggede os med at kigge på de mange ting i de enkelte boder, og blev flere gange imponeret over argentinernes kreativitet ift. at finde på sjove og (som regel også) brugbare genstande, som de sætter til salg.
Da vi endelig kom ned til den famøse ”tango-danse-plads”, blev vi noget overraskede over set-up’et. Jeg vil vove at påstå, at guidebøgerne oversælger denne del af oplevelsen gevaldigt, når de siger, at det er ”almindelige mennesker”, der spontant bryder ud i dans midt på gaden. På pladsen lå en presenning bredt ud, og ved siden af stod en højtaler. Rundt om højtaleren stod en kvinde og nogle mænd og snakkede og små-trippede lidt, og var ved at gøre sig klar til ”showet”. De bad efterfølgende folk om at komme tættere på, og så dansede de tre mænd i tre forskellige aldre med kvinden. De var dygtige, og det var sjovt at se – ingen tvivl om det. Den ældste af danserne var en rigtig showmand, som virkelig gjorde noget ud af at charme publikum og vinke til børnene. Da han afsluttede en af sine danse-seancer, trådte han frem mod publikum og direkte hen imod os – og kyssede mig på kinden, som afslutning på showet – charmør…!
//Cecilie