Med Liva, Cille og Deniz på tur :-)

Santa Cruz er bl.a. hjemsted for det famøse Charles Darwin Research Station, som er en biologisk research station og et aktivt breeding centre for kæmpeskildpadder. – Og selvfølgelig var det også vores første aktivitet på Santa Cruz, at besøge det (efter vi havde bokset med transportbåden fra San Cristobal, som nævnt tidligere…!).

På researchcentret gør de utroligt meget ud af, at man får indblik i hele Darwins teori om evolution og viden om dyrene på Galapagos. Det meste af vandringen rundt i området var derfor at kigge på forskellige tavler og billeder af dyr, hvor det hele er beskrevet. Her står blandt andet beskrevet, hvordan man kan se, at tiden og vind og vejr er med til at forme dyrenes udseende efter, hvad de ”skal bruge” for at overleve. Et af eksemplerne her, var flere forskellige fuglearters næb-form. Det er gået fra at være mere rundt til at blive mere spidst gennem tiden, fordi deres fødekilde har ændret sig i takt med at vind og vejr har ændret sig på jorden.

Udover førnævnte tavler mv., bød researchcentret ikke på det store udbud af dyreliv, som vi ellers havde forventet (indrømmet, vi havde ikke helt vidst, hvad vi skulle forvente andet end noget med skildpadder…!). Men skildpadderne var der! Og ligesom vi dagen før på San Cristobal havde set kæmpeskildpadder, fik vi lov til, endnu en gang, at nyde synet af de store kæmper – fantastisk! (Ja, jeg er ret begejstret for de dyr!)

Til sidst kom vi da også til at se kongen over kæmpeskildpadderne – Lonesome George (han er meget berømt, kan jeg afsløre for de der ikke ved det!). Han var den sidste skildpadde af sin art, og døde i 2012 – det lykkedes ikke at få ham til at reproducere sig inden da. I dag er Lonesome George udstoppet og udstillet på researchcentret, og de glade turister (blandt andet os!) kan få lov at få et kort kig og tage billeder – uden blitz!

Under vores besøg lærte vi også, hvordan skildpadder ”slås” – altså hvordan de afgør hvem af hannerne, der er den overlegne. Før I begynder at forestille jer vilde billeder af skildpadder, der kravler rundt på skjoldet af hinanden og bider hinanden i halerne med deres tandløse gummer, kan jeg afsløre, at det er helt skudt ved siden af!

Skildpadder slås ikke som sådan – de strækker hals. De står overfor hinanden og strækker halsen så langt de kan. Den der er højest vinder ”hanekampen”, og den anden må trække sig.

Santa Cruz er en utroligt hyggelig lille by (større end San Cristobal!), selvom den også er noget turistet. På strandpromenaden ligger – udover de mange souvenir-butikker og restauranter en Galapagos version af ”brædtet” som vi kender fra Nuuk. Altså der, hvor fiskerne står og handler kæmpehummere (- det er lidt som om alt dyreliv på Galapagos bare er i kæmpeversion af det vi kender!), store tun og andre (store!) fisk fra dagens fangst.

På vores sidste aften på Santa Cruz købte vi to store hummere, og fik restauranten overfor til at tilberede dem til os – DET var godt! Og vildt, at sidde og fortære hummer for, hvad der ville koste en formue i Danmark…

En stor del af de oplevelser man får på Galapagos, får man også ved at bevæge sig ud på havet omkring øerne. Vi hoppede derfor ombord i en glass bottom-boat, for at få mulighed for at se mere, at det rige dyreliv, som findes omkring øerne. (Til bedsteforældrene: Se, Liva har redningsvest på!)

Første stop på turen var et område med en lille lagune, hvor vi kunne snorkle i roligt vand og se på de smukke fisk. Fra vi blev sat af med båden, gik vi et stykke over land, hvor vi blandt andet kom forbi et område, hvor havsaltet aflejres, og indsamles, så det kan sælges og bruges til eksempelvis madlavning og lignende. Det lignede nærmest et månelandskab.

Henne ved lagunen var det på med snorklen og ned i (det kolde) vand. Heldigvis vænnede man sig hurtigt til temperaturen, og det var egentlig ganske forfriskende, at svømme rundt i. Under vandet kunne vi se nogle smukke blå- og gulstribede fisk, der svømmede rundt mellem klipperne.

Næste stop på turen var en mindre vandretur til en strand med iguanaer, inden vi skulle snorkle i området omkring øen. Vi besluttede os for at blive på båden – syntes ligesom vi havde set nok kæmpe-iguanaer, og følte ikke vi ville gå glip af det helt store ved at blive i båden.

Kaptajnen tilbød os at sejle lidt ud, så vi kunne snorkle allerede nu, så Deniz nåede at svømme rundt en lille halv time inden de andre kom tilbage til båden, hvor han så en masse fisk i forskellige farver.

Da det blev min tur (jeg snorklede sammen med de øvrige gæster på vores båd) opdagede vi en havskildpadde, som svømmede rundt i området – helt fantastisk! Selvom der var lidt strøm og bølger og vandet var lidt grumset, var det muligt at ligge der i vandoverfladen, og bare kigge på, hvordan den svømmede rundt lige nedenunder os – det var så vildt! Jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev en lille smule forskrækket, da den begyndte at svømme opad med retning lige imod mig, og skyndte mig at trække mig lidt væk… – og så tilbage igen. Det var jo SÅ flot og så STOR! – Jeg glemte alt om, at svømme hen mod den lagune, hvor Deniz havde set de mange smukke fisk! Jeg var helt høj bagefter! Nu havde jeg oplevet Galapagos! Det var lige præcis helt, som det skulle være:-)

– og med hummeren (som nævnt tidligere) som afslutningsmiddag, var der kun glade miner, da vi igen satte kursen mod fastlandet, på vej mod Argentina!

//Cecilie