Efter en rolig uge i Santa Fe, drog vi afsted med busserne – tilbage til Panama City og bilisternes paradis i et par dage.
Panama City ligner på ingen måde det øvrige Panama vi oplevede. Der er biler overalt, og stort set ingen fortove. Vi havde troet vi kunne vandre lidt rundt i byen, men det viste sig at være en kæmpe udfordring, at finde gader og stræder, hvor vi ikke var lige ved at blive kørt ned. At vi havde Livas klapvogn med, gjorde det på ingen måde bedre, da fortovene (de steder, der er fortove), var hullede og ujævne og kantstenene over 15 cm høje flere steder.
Vores første dag i ”city” skulle gå med et besøg til det gamle Panama City. Efter lidt orientering af på kortet, satte vi os ind i en Uber (is there any other way?), og kørte mod Casco Viejo – noget der lignede den gamle by… Der var utroligt hyggeligt i de gamle gader, og mange gamle bygninger, hyggelige butikker og spisesteder (og meget trafik!). Vi undrede os lidt over det massive politibevogtning i den gamle by, men tænkte umiddelbart ikke mere over det. Det var først da vi kørte tilbage mod hotellet, at vores chauffør fortalte at det er præsidentens politi. Det var først der, det gik op for os, at Casca Viejo ikke er det samme som Panama Viejo… – hvilket vel også forklarer, hvorfor vi ikke så nogen af de gamle ruiner, som vi ellers havde læst om, skulle befinde sig i Panama Viejo… (begynder-fejl…)
Post til Danmark…?
Da vi allerede nu trængte lidt til at tynde ud i kufferterne, havde vi besluttet, at sende en pakke hjem med souvenirs og tøj (og sko!), som vi ikke har fået brugt endnu. Det viste sig at være en større udfordring…
Først kontaktede vi postkontoret. Men fordi det var en større pakke (læs: større end et alm. brev), skulle vi et andet sted hen i byen for at sende den. Fair nok, vi hopper i en bil, og tager til den anden ende af byen, og kan kombinere det med et besøg i Panama Viejo. Da vi kommer derud, viser det sig, at de ikke sender pakker til Europa pga. orkanerne lige nu…?!! Øh… interessant princip. Vi beslutter os for, at vi så vil ofre lidt flere penge på det, og bruge DHL. Afsted igen mod DHL (som selvfølgelig også ligger et godt stykke væk fra pakkeposthuset). Da vi kom til DHL måtte vi erfare, at prisen for at sende vores 7,5 kg pakke hjem til lille Danmark var alt for høj til, at vi synes det var det værd. Så overflødige sko og tøj og souvenirs måtte med tilbage til hotellet og rejse med os lidt endnu…
Til gengæld kunne vi gå en tur forbi Panama Viejo på hjemvejen, så dagen ikke var helt spildt – hvis der så lige havde været åbent. Det var desværre blevet for sent på dagen, så vi kunne ikke komme ind og se ruinerne…(SUK!)
Trafikprop:-(
Mange biler betyder så også meget trafik – rigtig meget trafik! Det fik vi for alvor at mærke på vejen hjem fra Panama Viejo. Vi var trætte, så vi besluttede at tage en Uber (igen-igen). Vi endte i den værste trafik-prop overhovedet. En tur, vi formentlig ville kunne have gået på en time, endte med at tage 1 time og 45 min – i bil! Needles to say, at vi var både trætte, sultne og lidt gnavne, da vi kom frem.
Liva var selvfølgelig super sej, og lagde sig bare til at sove under det meste af køreturen…
Panama-kanalen
Et besøg i Panama City kræver selvfølgelig også et visit ved slusen i Panama-kanalen, Miraflores, hvor skibene sejler igennem, når de sejler mellem Atlanterhavet og Stillehavet.
Det var fascinerende at se, hvordan de kæmpe store skibe sluses igennem den smalle sluse, når de sænker vandet inden skibene lukkes ud af kanalen og videre til det åbne hav. Deniz fik rigtig nørdet omkring funktionen og konstruktionen af kanalen og Liva fik is, så turen til Miraflores var en stor succes for alle :-p
//Cecilie