Fra Panama City gik turen til Ecuador – vi var især spændte på turen, fordi det er den eneste del af rejsen, som vi ikke selv har planlagt. Det eneste vi kunne forholde os til, var det ”program” vi havde modtaget fra rejseagenten, som bl.a. viste, at vi ikke havde mere end to overnatninger i hver by…!
Vi landede i lufthavnen i Quito (kun en time forsinket) en søndag eftermiddag, hvor vi blev hentet og kørt til vores hotel. Vi følte os begge lidt utilpas, men tillagde det søvnmangel ikke brugte ikke mere energi på det…
Fordi det var søndag, var der ikke voldsomt meget gang i byen, og regnen havde meldt sin ankomst, så vi gemte os på en restaurant og bestilte lidt lokal mad og øl (dog ikke marsvin, som jo ellers er nationalretten i Ecuador).
Den førnævnte kvalme og utilpashed kom igen, så vi trodsede regnen og begav os tilbage på hotellet, hvor vi gemte os resten af aftenen.
Ud på aftenen og natten fortsatte Deniz med at være utilpas, og efter en snak og en kop the med receptionisten, blev den nye favoritdrink i Quito coca-the (som i øvrigt er fuldt ud lovligt i Ecuador).
Det viste sig, at mandagen i Quito var en helligdag, og der var derfor stort set lige så fredeligt, som om søndagen og ikke mange butikker, der var åbne.
Vi havde dog et vigtigt ærinde i Quito, da vi jo stadig manglede at sende en pakke til Danmark efter det mislykkede forsøg i Panama City.
Heldigvis havde posthuset åbent om morgenen, på trods af helligdagen, så Deniz drog afsted med en pose under armen, for at undersøge muligheden for at få det sendt afsted. Da Deniz kom frem til posthuset viste det sig, at de ikke havde nogen papkasser eller lignende, til at sende det i. Så afsted igen – på jagt efter en papkasse i byen, hvor stort set alt var lukket. Det lykkedes ikke… Tilbage igen måtte ekspedienten presses list til lige at kigge efter, om der skulle være en kasse i baglokalet. Og efter lidt tid, kom ekspedienten pudsigt nok ud med en papkasse, hvor alle vores ting lige præcis kunne være i! Hurraaa! Deniz 1 – Quito 0!
I begejstringen blev slugt et par kameler, da prisen for forsendelsen blev afsløret, men afsted skulle pakken. Især nu, hvor papkassen var fundet!
Efter Deniz’ papkassejagt, skulle dagens udflugt gå til Mitad del Mundo – Middle of the World. Rundt om monumentet er lavet en lille park med museum om de oprindelige folk i Ecuador, et bryggeri, legepladser, lamaer og en masse souvenir-butikker – umiddelbart lyder det lidt tarveligt, men det var faktisk ganske hyggeligt og fint lavet med de små huse overalt…
Liva var på besøg hos lamaerne, og vi fodrede dem med bark – til stor begejstring for hende (og de andre børn og voksne omkring).
Indtrykket af Quito var kort og lidt tomt, og vi sad tilbage med en følelse af, at byen har meget mere at byde på, hvis man tilbringer mere end to (hellig)dage i byen.
//Cecilie