Med Liva, Cille og Deniz på tur :-)

Vi har før rost AirBnB-konceptet for mulighederne for at bo som/hos de lokale og for muligheden for at have sit eget køleskab og selv lave mad. Det kan ikke siges nok, hvor skønt det er – især når vi har en to-årig med os ud i verden på denne måde. Og vores første morgen i det store hus gav os da virkelig også en god start på opholdet i Mendoza da vi, under morgenmaden, kiggede ud af vinduet og så tre grønne papegøjer kravle rundt på hegnet. Desværre var vi ikke hurtige nok til at tage et billede…

Når man tager til Mendoza, er en tur forbi nogle af de mange omkringliggende vingårde obligatorisk. Vores prioritering af besøg blev hovedsageligt baseret på steder, hvor de talte engelsk, så vi ville få noget reelt ud af en rundvisning, og ikke skulle bruge for meget tid og energi på at prøve at forstå noget spansk, vi alligevel ikke har forudsætninger for.

Vi besøgte bl.a. den lokale di Tomasso-vingård, hvor vi fik en fin rundvisning på den gamle gård, og naturligvis sluttede af med en smagning. Under vores besøg lærte vi blandt andet hvordan Mendoza i virkeligheden er et ørken-område, men at det er den strategiske brug af vand i området, der gør, at de kan dyrke, vin som de gør. De har etableret et kanalsystem rundt på vinmarkerne, der sikrer, at vandet bliver transporteret rundt til alle planterne. Derudover, vander de planterne ca. en gang hver måned (hvis ikke der kommer regn).

Di-Tomasso-gården er en smuk gammel gård, hvor man kan se det europæiske islæt i materialerne og byggestilen, fra gården blev etableret i 1869 – mursten er fra England, cement fra Tyskland, og det gamle maskineri fra Italien. Gården er familiedrevet, og ejes af barnebarnet til grundlæggeren, som havde italienske aner. Vinen er lavet på egetræsfade og druerne er håndplukkede…!

I kontrast til di Tomasso-gården drog vi efterfølgende sydpå i samme region for at opleve en anden slags vin. Kørende på hovedvejen så vi pludselig et stort reklameskilt for MASI-vin. Umiddelbart blev vi noget forvirrede – i vores bevidsthed kommer MASI-vinen fra Italien… Det måtte undersøges nærmere, så vi fulgte skiltene og endte på en stor moderne vingård omkranset af et kæmpe område med vinmarker (140 hektar).

Også her blev det til en smagning og fortælling om MASI-vinen, produktion og forbindelsen til det italienske MASI.

MASI i Tupungato, Argentina kom af et ønske om at gøre noget anderledes fra ejeren, Sandro Boscaini, hvor han kombinerer metoder og viden fra vinproduktionen i Italien og lokale metoder og druesorter, der kendetegner Mendoza-regionen. Vingården er ”eco-sustainable” og markerne indeholder lokale druer – Malbec og Torrontés, sammen med Corvina og Pinot Grigio, som er importeret fra Italien.

Og vinene smagte rigtig godt! En anelse mindre syre, som ellers synes at kendetegne de argentinske vine.

All-in-all et interessant besøg, og en spændende kontrast til besøget på di Tomasso-vingården, som er noget mindre og synes noget mere gammeldags i deres produktionsmetoder. Begge vingårde spændende, laver god vin, og er bestemt et besøg værd!

Generelt har vi oplevet, at argentinerne er gode til, at udnytte naturens muligheder og skabe nogle spændende og gode oplevelser af de vilkår, naturen skaber.

Et stykke oppe i bjergene, tæt ved Mendoza ligger dæmningen Potrerillos, der holder smeltevandet til en af de to søer, der forsyner hele Mendoza-områdets vingårde med vand. Vores plan var at besøge dæmningen, der skulle give guidede ture, hvor man blandt andet kan se hele ”maskineriet”. Næsten oppe ved dæmningen, viste det sig at vejen var spærret, og vi ikke kunne køre længere.

Tilfældigvis var afspærringen placeret lige ved et ”badeland”, som var baseret på nogle varme kilder i området. Vi besluttede i stedet, at gå derind og se, hvad det var for noget – sammen med de lokale.

Det viste sig at være et stort område bygget op omkring de varme kilder, med både termiske bade og ”almindelige” bassiner, og et bassin der omkransede området, som en slange hele vejen rundt. Rigtig fint sted – men med rigtig mange mennesker (måske fordi det var søndag og 35 grader…).

Mens vi badede, var der pludselig nogle fyre, der begyndte at synge noget der mindede om fodboldsange i det ene bassin. På den anden side af bassinet, svarede en anden gruppe fyre, iklædt fodboldtøj og tatoveringer, der lige var ankommet. De gik i vandet – syngende, og en af medarbejderne piftede løs i sin fløjte, for at få dem til at forstå, at de ikke måtte bade med hatte på – de var ikke synderligt lydhøre… Henad eftermiddagen kom der stille og roligt flere og flere til, og de sang højere og højere, og havde til sidst indtaget hele pool-området med trommer, høj musik og fest.

På intet tidspunkt i løbet af vores uge i Mendoza kom temperaturen under 30 grader – og det er altså kun forår – tør slet ikke tænke på, hvordan der må være om sommeren!! Som tidligere nævnt er det et ørkenområde, hvor der falder meget lidt regn i løbet af året, og der er ikke rigtig nogen badesøer, floder eller strand. Men et stykke udenfor Maipu, hvor vi boede (i øvrigt med udsigt til Andesbjergene og vinmarker så langt øjet rækker), så vi ved en tilfældighed, at man havde lavet en ”strand” i et udtørret flodområde.

Det var en stor kløft , hvor der løb en mindre flod af smeltevand igennem, og man havde etableret et strandområde, med parasoller hele vejen rundt langs med floden. Det var super lækkert, selvom vandet var møgkoldt! Og vi havde det hele for os selv de første par timer… Vi tilbragte en fin formiddag her, hvor Liva legede i sandet og kastede små sten i vandet (hun kaster i øvrigt ret godt, morfar!). Omkring middagstid begyndte de lokale at komme til, og med sig havde de store køletasker, badetøj og liggestole.

Igen var vi imponerede over argentinernes evner til, at udnytte naturen til nogle gode oplevelser (som vi så også fik rigtig meget glæde af) – skønt!

//Cecilie