Tyskland eller Chile?

Fra happies og varme i nord, tog vi natbussen til det noget køligere sydlige Chile i Puerto Varas. Den tyske indflydelse var nærmest altoverskyggende i den lille by, og det var som at ankomme til en by i Sydtyskland. Alle husene er træhuse med højt tag, navne på flere restauranter og steder er tyske, ambulancerne er tyske – det eneste tydelige tegn på, at vi ikke er i Tyskland, er at der ikke er en eneste af indbyggerne, der taler tysk…!

Puerto Varas ligger ud til søen Lago Llanquihue omkranset af to sneklædte vulkaner – Osorno og Calbuco. Her er utroligt smukt!

 

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan det er som om vandfaldene altid trækker lidt i os, når vi rejser nye steder hen.

Det var naturligvis også tilfældet denne gang, så den ene dag, satte vi os ind i bilen og kørte mod det nærmeste vandfald i området – Vi vidste ikke så meget om det, så vi forventede ikke det store. Der var flere små ruter man kunne gå, så vi valgte en tilfældig og gik mod lyden af vandets brusen. Der var flere udkigsposter undervejs, men det var ikke så meget vandfald, man kunne se – mest bare en flod med masser af strøm…

Vi var kommet sent afsted, og havde egentlig besluttet os for, at spise en is og så tage hjemad igen – lidt skuffede… Mens vi spiste is, gik Deniz lidt ned af en af de andre ruter – bare for at se, om man kunne se bedre der. Og hurra for det – det smukkeste syn mødte os, da vi gik videre, af floden, vandfaldet og med sneklædte Osorno i baggrunden! Det var så fint!

 

Farverne i det sydlige Chile minder på mange måder om det danske efterår – naturen er rød, brun, gul i de smukkeste nuancer – og så er den naturligvis også grøn! Det er jo forår nu! Og hvid – der ligger stadig sne på toppen af vulkanerne…

Den ene dag tog vi en køretur hele vejen rundt om søen. Flere steder kunne man se, hvordan lavaen fra seneste vulkan-udbrud af Calbuco i 2015, hvor den mistede toppen. Ellers kunne vi på køreturen nyde de smukke farver, køerne på markerne langs vejen, og der var endda to køer, som lå og nussede hinanden mens de slikkede sol alene på en mark – ganske idyllisk.

Vores køretur førte os på en mindre omvej op ad Osorno, hvor der var en smuk udsigt over søen, og hvor vi kunne få et indtryk af, hvordan vulkanen ser ud på tæt hold.

De to vulkaner, er faktisk kun to af mange – man kunne se vulkaner flere steder, og de ligger hele vejen rundt i området langs med Andesbjergene.

Puerto Varas viste sig også at være en hyggelig lille by – og langt mere charmerende en den noget større nabo-by Puerto Montt. Om lørdagen gik vi en tur rundt i byen, og stødte tilfældigvis på en event (vi gætter på, at det var noget velgørenhed, men det var ikke helt så nemt, at gennemskue), hvor Livas store idoler Minnie Mouse og Mickey Mouse dansede på en scene sammen med Klokkeblomst og Woody (fra Toy Story). Nedenfor scenen stod en flok yndige lokale piger (hurra – børn!!) klædt i lilla tyl-kjoler og dansede med sammen med disney’s yndlinger. Liva var helt vild, og needless to say, at hun kort efter stod nede ved siden af pigerne og hoppede med og klappede begejstret. Og det var skønt – for legepladser og børn er ikke noget vi har haft meget af – i hverken Valparaiso eller andre steder i Puerto Varas. Liva var ikke til at hive derfra igen, men middagsluren var presserende, så vi måtte gå tilbage til huset…

 

Da vi om eftermiddagen kom tilbage til pladsen, var der igen gang i festen – denne gang var der chilensk folkedans på programmet. Det var muligvis et show opført af den lokale danseskole, men der var fest og de var både søde og dygtige, så vi hang på og kiggede med.

 

Noget vi særligt havde set frem til ved vores besøg i Puerto Varas, var vores tur til øen Chiloé. Vi tog afsted fra morgenstunden, og var heldige med at færgen fra fastlandet – den sejlede nærmest i samme sekund, som vi slukkede motoren i bilen. Fantastisk timing!

Chiloé er kendt for Humboldt-pingviner og Magellanic-pingviner, deres arkitektur og folklore… Charles Darwin har også haft tilbragt noget tid på øen, hvilket fremgår af hans dagbøger.

Vores hovedformål var at se pingvinerne i deres naturlige omgivelser.

Vi kørte til stranden lidt udenfor Ancud, hvor vi sejlede ud i en stor gummibåd (med motor) rundt om de små klippeøer, hvor pingviner og diverse fuglearter bor.

Vi var heldige. Der var masser af pingviner – både nede ved vandet og højt oppe på klippeøerne, hvor de har deres reder. Det var så hyggeligt at se de fine dyr vralte op ad klippeøerne i smuk kontrast til det grønne græs på toppen.

Guiden ombord på båden fortalte også med stor entusiasme en masse om de forskellige fuglearter – men det var som om det ikke rigtig trængte ind. De der gæs-lignende fugle virkede bare ikke super eksotiske ved siden af pingvinerne…!

Efter vores pingvin-sejltur drog vi videre til Castro, som er øens hovedstad, og er kendt for at der nede ved vandet ligger en række huse, som er bygget på pæle over vandet. Det ser ganske hyggeligt ud – desværre var det lavvande, da vi var der, så vi fik ikke helt effekten af, at husene står på vandet. Til gengæld kunne vi se pælene, som holder dem oppe.

Alt i alt en skøn tur til Chiloé, som bestemt er et besøg værd, hvis man befinder sig i området.

Efter en uge i Puerto Varas lagde vi os til at sove i natbussen endnu en gang, og kørte til storbyen – Santiago…

//Cecilie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *