Nok storby for denne gang – fra Kuala Lumpur gik turen videre (med fly denne gang!) til Sarawak på Borneo, og til hvad der for mig var et af højdepunkterne i Asien: Orangutanger!
Vi havde besluttet os for at minimere krybdyr, myg og andet godt ved at bosætte os i hovedbyen i Sarawak, Kuching, velvidende at vi kunne risikere at skulle tilbringe flere dage med ture frem og tilbage til reservatet, hvor orangutangerne lever.
Allerede på vores første tur til Semenggoh Naturreservat, var vi utroligt heldige! Netop som vi ankom og var på vej ned mod første ”fodringsstation”, kom en orangutang til syne. Den svingede sig i armene i et reb, der var spændt ud over stien, hen til en lille bunke frugt, som rangerne havde lagt frem.
Vi stod ikke mere end 30 meter fra den, mens den svingede sig helt hen til træet, stak armen ned efter en banan og en appelsin og noget andet, der ikke helt var til at se. Så hev den sig op igen, og svingede sig lidt længere hen ad rebet, hvor den hang i den ene arm og ben, mens den spiste. Det var helt fantastisk!
Da vi havde stået et stykke tid og kigget på den ene orangutang, fik vi af vide, at der skulle være flere lidt længere inde i reservatet. Så vi travede videre ad en sti gennem regnskoven, hen til endnu en fodringsstation. Der – højt oppe i et træ, hvor endnu et reb var spændt ud, sad en orangutang sammen med sin lille unge! SÅ fint!
Vi stod længe (i hvert fald, hvis du spørger Liva!) og kiggede på orangutangerne. Rangeren forsøgte at tilkalde flere, men det lykkedes desværre ikke.
Da vi syntes vi havde fået nok, begav vi os tilbage mod parkeringspladsen. På vejen fortalte en anden ranger, at der skulle være kommet en orangutang mere ovre ved det første sted, vi havde været ved.
Mens vi gik ad stien gennem regnskoven, kunne vi pludselig høre noget der puslede og bevægede sig inde mellem træerne. Og da vi kiggede op, var to store orangutanger på vej gennem regnskoven ved siden af os, og krydsede stien lige over hovederne på os! Det var helt vildt! Lidt skræmmende, men også ret fantastisk at stå der og kigge op på de store aber, der svingede sig i træerne kun et par meter over vores hoveder! WOW!! Mormor og Liva havde i første omgang ikke set orangutangerne, og blev noget overraskede, da der pludselig var uro i træerne over dem, og en af de store aber svingede sig forbi.
Vi var alle lidt chokerede og helt høje efter den oplevelse! Vi måtte sunde os med en sodavand i den i lille souvenir-shop ved indgangen, inden vi var klar til at hoppe i en bil, og køre tilbage til Kuching. Fantastisk oplevelse!!
Vi besluttede os for, at vi ikke behøvede at tage tilbage til naturreservatet, når nu vi havde fået set så mange orangutanger ved første besøg.
Når vi nu havde fået lokket mormor hele vejen til Asien, måtte vi også introducere hende (og os!) til kulturen, som på mange måder er så meget anderledes end vi kender det i Europa.
Vi besluttede os for at bruge en dag på at tage ud til Sarawak Cultural Village, hvor vi startede med at se et show med traditionel malaysisk dans.
Det var noget anderledes end det vi så på Påskeøen, men med samme koncept, hvor dansen afspejler dagligdagen for befolkningen i landet. Hvor det på Påskeøen handlede meget om jagt og kønsrollerne, hvor mændene er de stærke, forsørgerne, handlede det her mere om befolkningen som bønder. Bevares, der var også jagt-elementer, men de fyldte ligesom ikke helt så meget, som det vi så på Påskeøen.
Også her sluttede showet med, at de hev folk op på scenen til at danse med. Og eftersom vi ikke havde Kenneth med denne gang, måtte Liva tage tjansen, da en af de dansende kvinder havde udset sig sit offer. Hun klarede det ganske ok, men det blev alligevel hurtigt for meget – hun satte i et hyl og måtte komme ned igen.
Efter showet blev der dækket op med traditionel frokost, som blev serveret i små skåle og banablade – utroligt lækkert! Heldigvis var der en af retterne, som ikke var så krydrede, så mormor klarede sig endnu engang igennem et traditionelt måltid uden for mange problemer.
Efter maden gik vi en tur rundt i Cultural Village, og fik set de traditionelle long houses og små aber. Mormor besøgte et healing rum i et af husene, og herefter var det tid til at komme tilbage til byen.
I vores rejseri i Asien har vi benyttet os en del af tjenesten ”Grab”, som er en pendant til Uber. Den eneste forskel er, at der er ’fixed prices’ – dejligt koncept!
Men at bruge tjenesten kræver, at man er et sted, hvor der er biler… Vi havde taget en Grab ud til Cultural Village uden de store problemer. Men da vi skulle hjem var vi lidt på spanden. Der var ikke nogen Grab så langt uden for byen, og netforbindelsen drillede, så vi kunne ikke bestille en…
Vi endte med at få de ansatte til at bestille en taxa til os. Han kom gladelig hele vejen fra Kuching og hentede os – et værre snakkehoved! Munden stod ikke stille på ham, fra han hentede os til vi var gået ind i elevatoren til vores lejlighed!
Undervejs ringede hans mobiltelefon, som han naturligvis svarede, til mormors store irritation.
Da han havde afsluttet opkaldet, fortalte han stolt en historie om, hvordan han før er blevet stoppet af politiet for at snakke i mobiltelefon mens han kørte bil, og hvordan han slap for bøde, fordi det var en bekendt, der havde stoppet ham.
Om stoltheden lå i, at han var blevet stoppet eller at han havde undsluppet bøden eller at han kender en politimand, har jeg stadig ikke helt gennemskuet.
Vi sugede maven ind, prøvede at ignorere hans ivrige snak og hektiske kørsel resten af turen, mens mormor kom med frustrerede kommentarer fra bagsædet:-)
Vi var så heldige at have ramt Kuching på datoen for kinesisk nytår. Overalt på gader, i shoppingcentre og lignende var der pyntet op med blomster, mandariner og røde lamper. Selv i H&M fejrede de kinesisk nytår med en særlig kollektion med røde farver og asiatisk inspireret tøj på tilbud.
På aftenen for det kinesiske nytår var der da også godt gang i fejringen med masser af fyrværkeri på den mørke nattehimmel. Rigtig flot!
//Cecilie