Fra Singapore gik turen videre til Kuala Lumpur i Malaysia. Vi havde besluttet os for at tage toget gennem regnskoven – det skulle være sådan en smuk tur, og vi glædede os til at tage af sted i god tid om morgenen, og bare sætte os ind i et tog og slappe af…
Der var engang, hvor der gik et direkte tog mellem Singapore og Kuala Lumpur. Det gør der ikke mere – det er blevet ændret fordi man er ved, at bygge en ny hurtig-forbindelse mellem de to storbyer. Vi skulle skifte tog undervejs, men det var vi egentlig indstillet på…
Vi kom af sted i god tid og blev kørt til stationen, hvor vi skulle med det første tog over grænsen til Malaysia – en cirka 10 minutters tur. Den eneste billet, vi ikke havde købt på forhånd. Det var dumt… Der var ikke plads på toget før en afgang sent på eftermiddagen, og eftersom vi jo havde købt billet til de øvrige forbindelser, var vi lidt nødt til at komme over grænsen fra morgenstunden.
Det viste sig heldigvis, at man kan gå over grænsen! Hurra! Så vi måtte samle alle vores pakkenelliker, og trave af sted sammen med alle ”pendlerne” hen til grænseovergangen.
Ud af Singapore gik det heldigvis nemt – herefter måtte vi følge mængden, og ned til en bus. Man kunne heldigvis købe billet ved indstigning i bussen, og endnu mere heldigt, havde Deniz hævet lidt malaysisk valuta, så vi kunne betale!
Ud af bussen ved den malaysiske grænse, og så vente pænt i kø indtil vi blev lukket ind i landet – puuuha! Fra grænsekontrollen travede (læs:halvvejs løb!) vi af sted mod togstationen – vi var overhovedet ikke sikre på, hvor meget tid vi havde inden toget skulle køre.
Ved perronen blev vi bremset – vi kunne ikke gå ned til toget endnu! Hurra! Og pyyh! Og suuuk! Vi nåede det! – En noget anden start på dagen, end vi havde planlagt…!
Endelig kom vi ind i det første tog, og kunne slappe lidt af, og nyde synet af regnskoven, når vi skulle køre! Men… det kan godt være de bygger en hurtig-forbindelse gennem regnskoven, men det er altså ikke fordi den nuværende forbindelse kører i sneglefart. Vi glædede os stille hver gang toget stoppede undervejs, for det gav os mulighed for at se lidt af landskabet på vej ind i regnskoven…
Et sted inde i regnskoven, stoppede vores tog ved noget, der nærmest bare var et trinbræt i en lille landsby. Vi blev gennet ud af toget, og sad pænt og ventede til vores forbindelsestog kom ca. 20 minutter efter. Ind i toget, finde vores plads og så vente på, at vi skulle køre det sidste stykke til Kuala Lumpur.
Vi havde fået tildelt tre sæder – min mor og jeg satte os på de to ved siden af hinanden, mens Deniz fik æren af, at sidde alene (eller sammen med en fremmed).
Da vi havde sat os tilrette kom en mand og et par kvinder (formentlig hans koner) ind i vognen. Noget tydede på, at en af kvinderne havde fået tildelt sædet ved siden af Deniz – men hun satte sig ikke ned?! I stedet var der en masse rend frem og tilbage mellem hende og manden… Det virkede meget underligt. Deniz havde heller ikke sat sig, men stod ved siden af sit sæde, og det var tydeligt at hun ikke ville sætte sig ved siden af ham. Det udviklede sig til et lettere komisk forløb, hvor min mor og Deniz så endte med at bytte plads, så kvinden kom til at sidde ved siden af min mor – så kom der ro på…!
Egentlig har jeg det sådan, at man må helt selv om, hvad man tror på, hvordan man klæder sig, hvad man spiser og hvilke andre forbehold man måtte vælge at have i sit liv. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, hvor besværligt det må være, hvis man ikke kan bestille en togbillet, uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt man kommer til at sidde ved siden af en af det modsatte køn. Der er jo ingen garanti for, hvem der køber billetten ved siden af. Det må ærlig talt gøre tingene noget kompliceret…
Endelig ankom vi til vores hotel i Kuala Lumpur – i byens 4. højeste bygning. Og et ret lækkert sted!
Under vores besøg i Kuala Lumpur nåede vi naturligvis en tur forbi Petronas Twin Towers, som jo er et must see. Og ja, det er flotte!! Vidste I at de er bygget som symbol på malaysisk kultur og avancement i verden – en blanding af lokal kunst og ”cutting-edge innovation”? Og at mønstret af stål og glas udgør et islamisk mønster? I hvert fald, hvis man læser på deres hjemmeside om byggeriet, som i øvrigt også indeholder en masse fakta om, hvordan tårnene er bygget og indrettet, hvilke materialer der er brugt, og en masse andet, hvis man har lyst til at nørde lidt omkring det…
Selvom en stor del af den malaysiske befolkning er muslimer, er der også både hinduer, buddhister, kristne, aber, orangutanger og mange andre befolkningsgrupper i landet.
Vi brugte en dag på at tage ud til Batu Caves, som er et hindu tempel inde i en lime stone-grotte. Udenfor grotten står en kæmpe statue af Lord Murugan, som er en vigtig figur i hinduismen (sorry, men mere ved jeg ikke lige om det på stående fod…).
Det var ret fantastisk at se! Vi ankom til grotten, og blev mødt af Murugan-statuen – en kæmpe silhuet i guld, placeret foran en frygtelig lang trappe op til grotten.
Vi havde ikke helt gennemtænkt påklædningen, så både min mor og jeg havde (for) korte shorts på, og måtte leje et tørklæde, inden vi begav os op ad trappen til grotten.
For foden af trappen, lå en stor bunke sand og nogle spande med et skilt om, at man kunne hjælpe til at bygge videre på templerne oppe i grotten, ved at tage en spand sand med op ad trappen. – Credit til Deniz, som bravt slæbte en spand med op…
Hele vejen op langs trappen huserede macaque aber, som jagede en skræk i livet på mange af turisterne. De kan være ret territoriale, så der blev holdt godt fast i Liva på vejen op (de kan finde på at bide – især mindre børn). Foran mig gik et par med deres sodavandsflasker i hånden, og der gik ikke ret længe før en abe havde spottet dem, løb ned og hev flasken ud af hånden på kvinden, løb lidt væk, skruede låget af og væltede flasken, så sodavandet løb ud, og den kunne smage på sagerne. Ret imponerende!
Grotten var ret fantastisk og et imponerende syn! Der var arbejde i gang flere steder, hvor en frygtelig masse mænd sad på de nye bygninger og skar de smukke figurer og krummelurer ud, som kendetegner hinduistiske templer. I den bageste del af grotten var et plateau, hvor der var en eller anden form for ceremoni i gang.
Det hele var utroligt smukt, og en rigtig fed oplevelse, at besøge templerne inde i Batu Caves. Tilbage i varmen skyndte vi os hen til togstationen, og glædede os til at træde ind i det køleskab af et tog, der skulle tage os med tilbage mod hotellet.
//Cecilie