Efter mødet med ordensmagten drog vi videre til Te Anau. Vi havde læst, at byen skulle være hyggelig og langt mere charmerende, end Queenstown, så det måtte naturligvis undersøges nærmere.
Og byen viste sig da også, at være ganske charmerende – små fine butiksfacader og fortovsrestauranter, og så en stor sø. Varmen havde for alvor slået igennem, så Liva og Deniz måtte en tur ned og dyppe sig i det kolde vand…
Vi var heldige at få en plads lige ud til legepladsen på campingpladsen, så Liva kunne selv løbe frem og tilbage, som det passede hende – skønt!
Nogle timer efter vores ankomst, sad vi og slappede af ved bilen, og kiggede på dem, der kom ind på campingpladsen – og der kom Heidi og Brian og Lia og Pau! Der gik ikke mange minutter fra de havde parkeret bilen til at Pau og Lia stod og spurgte om Liva kunne lege – SÅ hyggeligt!
Hovedformålet med opholdet i Te Anau (bortset fra bare at nyde den lille by og slappe af), var turen til det famøse Milford Sound, som skulle være fantastisk smukt. Og det var det! Især køreturen derop, var vi utroligt begejstrede for, med (flere) snoede veje, vandløb, bjergtinder, dale og marker i flotte farver.
Og landskabet fortsætter med at imponere, når man kommer op til vandet ved Milford Sounds og ser fjordene. Der er smukt.
Vi tog på en sejltur og nød det smukke landskab med små vandfald ned af klippevæggene, forbi sælernes foretrukne solbadningssten, og helt ud til udmundingen ved det Tasmanske hav.
Liva havde glædet sig utroligt meget til, at hun skulle ud at sejle, men der gik ikke længe (efter vi var sejlet forbi sælerne) før hun faldt i søvn… Hun vågnede først – med et hyl(!), da kaptajnen hyggede sig med at sejle helt tæt på et af vandfaldene, så vandet sprøjtede på alle passagererne…
Den ene dag fandt Liva en vandpistol frem, som hun havde fået, og løb rundt og sprøjtede på planterne og forskellige ting (selvom hun ikke helt havde kræfter til at trykke aftrækkeren)… Lia og Pau fandt hurtigt deres (fire) vandpistoler frem, og da de skulle have hjælp til at fylde alle vandpistolerne, kunne Deniz og jeg ikke dy os for at sprøjte lidt på dem.
Det udviklede sig hurtigt til vandkamp – børnene mod de voksne (læs: Deniz), hvor Deniz erobrede den nærmeste vandhane, Lia endte med at få en kæmpe spand vand ned over sig, og alle de øvrige campere kiggede forundret på tosserne, der løb grinende rundt om dem.
Fra Te Anau gik turen tilbage til Queenstown – denne gang for et par dage. Allerede da vi nærmede os Queenstown kunne det mærkes, at vi kom tættere på ”storbyen” (efter New Zealandske forhold, i hvert fald). Folk kører bare anderledes i og omkring større byer. (Den lader vi bare stå lidt…)
På turen kørte vi også op ad Devils Staircase og den helt fantastisk smukke udsigt over søerne.
Jeg kan godt se Te Anaus charme og det hyggelige og idylliske ved byen ved søen, men jeg bliver i denne sammenhæng nødt til at slå et slag for Queenstown, som jeg personligt fandt langt mere interessant – og ja, levende.
Vi boede på en hyggelig lille campingplads, som nærmest lå inde i byen, med små hyggelige kroge og sjove indretninger i toilet-faciliteterne, gamle skilte og alverdens ting hængende som dekoration alle vegne. Overfor os boede et tysk par med en lille nunnu – Emma, på ca. 1 år, som hurtigt fangede Livas interesse (eller måske var det bare hendes legetøj…?), og hun kunne tilbringe lang tid med at lege ovre ved dem.
Queenstown er tydeligt et mekka for ekstremsport, og her man tager hen for oplevelser med et ekstra adrenalin-kick. Her kan man prøve bungy-jump, downhill på mountainbikes, jetboats og meget andet.
Vi lod andre om adrenalin-turene, og tog i stedet en tur med svævebanen op til toppen af bjerget, Ben Lomond og nød udsigten udover Queenstown, søerne og bjergene – The Spectaculars omkring. – Og der var fantastisk smukt på toppen!
I Queenstowns ånd var der selvfølgelig også en fart-oplevelse på toppen, hvor man havde lavet en ”luge”-bane. Det måtte naturligvis prøves, så vi fandt hurtigt ud af at skaffe billetter og hjelme til nogle ture i de små biler – det var sjovt! Og Liva var helt vild med det – hun kunne være fortsat hele dagen, hvis hun havde fået lov.
Men vi havde bestilt bord på restauranten, så vi kunne spise mens vi nød udsigten over byen og til The Spectaculars. En skøn afslutning på opholdet i Queenstown!
Både udsigt og madoplevelse var ret fantastisk – klar anbefaling herfra!
//Cecilie