Selvom vi har boet i Grønland og oplevet både sne, indlandsis og gletsjere, måtte vi alligevel et smut forbi Fox Glacier på vores tur. Vejen førte os væk fra kysten og vi nåede til bjerglandskab, hvor gletsjerne (Franz Josef og Fox Glacier) er endnu et eksempel på det forskelligartede landskab, som New Zealand har at byde på.
Campingpladsen lå tæt på gletsjeren, så man kunne se den nedenfra (når det var nogenlunde klart i vejret). Også fra campingpladsens hot-tub var der udsigt til gletsjeren. Her lå vi den ene aften og nød det varme vand og udsigten til gletsjeren gennem regnvejret – fantastisk!
Et besøg helt oppe ved gletsjeren var naturligvis obligatorisk, så vi drog op til en platform knap 500 m fra udmundingen, hvor man kan stå og kigge direkte på gletsjerens udmunding. Undervejs på turen derop, var der flere markeringer af, hvor langt ned gletsjeren tidligere har nået, og det var tydeligt, at den er smeltet hurtigere de seneste 50 år…
Liva sad i rygsækken, og faldt hurtigt i søvn af den vuggende gang (og måske fordi det ikke passede damen at sove før kl. 22.30 aftenen før…!)
På platformen satte vi rygsækken fra os, og nød udsigten og tog de obligatoriske fotos og selfies, som nu hører sig til. – Lige indtil rygsækken væltede (det har den aldrig gjort før, skal det lige siges!!), og Liva vågnede med et hyl! Ups… Man kan hurtigt føle sig som verdens dårligste forældre, når den slags uheld sker, og de øvrige turister følger med på sidelinjen, når barnet skriger igennem…
Vi har før fortalt om, hvordan New Zealænderne i høj grad er camping-folk, og vi har mødt rigtig mange ”lokale” turister på vores tur rundt i landet. Men det er som om, at jo længere sydpå vi kom, jo flere udenlandske (læs: danske) turister har vi mødt. Ved Fox Glacier legede Liva med børn fra både Tyskland, Frankrig og New Zealand, og vi mødte flere danskere, som var på samme slags tur som os (rundtur i New Zealand – ikke hele verden!).
Fra Fox Glacier gik turen videre sydpå, hvor vi gjorde et kort stop i Wanaka. Rigtig hyggelig lille by ved Wanaka-søen, og i det hele taget et fantastisk smukt landskab i området her. Selv fra campingpladsen var der smuk udsigt til søen. Noget så lækkert!
Det var også i Wanaka vi for første gang faldt i snak med nogle danskere. Det er jo det fede ved at have børn – så mødes man på legepladsen. Liva mødte Lia og Pau på trampolinen, og det skulle vise sig, at blive starten på flere gode legedage for de tre. Men allerede næste morgen gik turen videre mod Te Anau.
Køreturen fra Wanaka til Te Anau bød på smukke men også snørklede veje hele vejen til Queenstown gennem et fantastisk landskab.
Da vi var lige udenfor Queenstown (som man skal forbi for at komme til Te Anau) kunne vi pludselig høre en politibil med udrykning bag os. Det viste sig, at det var os han ville have fat i, og Deniz måtte pænt holde ind til siden.
I forsøg på at gøre køreturen så behagelig som mulig for sine passagerer (og mindske risikoen for at undertegnede blev køresyg) tillod Deniz sig at skære lidt af svingene et par gange, og det viste sig, at det åbenbart er ulovligt i New Zealand, og at en person havde ringet til politiet og anmeldt Deniz’ kørsel…
Politimanden viste sig heldigvis at være meget flink. Han var nærmest undskyldende for at måtte stoppe os, og sagde, at Deniz nok har fået mere træning (i at køre bil), end de fleste andre på vejene i New Zealand. Men fordi der er blevet ringet ind, er han nødt til at handle på det, og endte med at give en advarsel, så hvis de ser noget lignende igen, koster det 150 dollars i bøde. Og så måtte Deniz da også lige puste i alkometret en gang – bare for at være på den sikre side….!
Vi dulmede chokket med en milkshake, og drog derefter videre til Te Anau…
//Cecilie