Kun lidt over en time forsinket ankom vi til Rapa Nui, hvor vi blev modtaget med blomsterkrans af vores meget entusiastiske AirBnB-vært og en kending hjemmefra. Kenneth havde nogle døgn forinden taget den lange rejse, via Tahiti (for det gav jo overhovedet ikke mening…!) til Påskeøen, og stod der så fint og lyste op, som den (måske) eneste hvide mand ved lufthavnens ankomsthal sammen med alle de lokale.
Selvom vi elsker hinanden meget højt alle tre og nyder at være ude i verden sammen, var det nu også skønt med et nyt (velkendt) ansigt efter tre måneders tresomhed. Og mødet med Rapa Nui og med Kenneths ankomst kom der atter ro og feriestemning i lejren, og han blev hurtigt Livas yndlingsperson, og vi kunne efterfølgende ikke bevæge os tre skridt uden vi lige skulle sikre at Kenneth var med…
Rapa Nui er et skønt sted! Småt, men med en super smuk natur, spændende historie og hyggelig atmosfære i Hanga Roa, som er øens eneste by. Folk er utroligt venlige og hilser pænt, når man går på gaden.
Øen lever udelukkende af turisme, og det kan tydeligt mærkes. Men alligevel var det ikke som om, at turismen er altoverskyggende, og at byen er død, når der ikke er så mange turister. Det er tydeligt, at man lever meget udenfor, og lokale bruger restauranter og butikker ligeså meget som turisterne.
Vi var så heldige, at bo centralt i den lille by – næsten lige ved siden af byens fine og meget velbesøgte kirke. Dette inkluderede også en fantastisk morgenvækning. Hver morgen kl. 8 spillede kirkeklokkerne en skøn lille melodi, som blev suppleret med hele byens hundekor, der yndefuldt hylede med på melodien…:-/ 
Den store attraktion på Rapa Nui er naturligvis de store stenstatuer – moai’er, som er jævnt fordelt langs kysten rundt på øen, men generelt er der også en smuk natur, som naturligvis er præget af den vulkanske undergrund (der er dog ikke aktive vulkaner mere). Faktisk har Påskeøen også vist sig i nogle af Darwins dagbøger, så han har også været et smut forbi øen på sin færd…
Vores første tur på øen, gik til toppen af vulkanen Rano Kau. En tur som vi troede lige var en let vandretur, vi kunne klare på et par timer den ene eftermiddag, viste sig, at være noget af en tur op af den stejle sti til toppen af vulkanen. Vi måtte stoppe flere gange undervejs og strække ud i de spændte benmuskler for ikke at få krampe.
Men det var et fantastisk smukt syn, der mødte os på toppen, hvor der i vulkankrateret er en af Påskeøens eneste ferskvandssøer (der er vist nok tre). Desuden viste det sig, at der i vulkan-søen vokser et rigt plante- og dyreliv, som i dag har stor betydning for opretholdelse af øens eksisterende flora og fauna.
Sights på øen er generelt til at overse, og kan nemt klares med en dagstur (i bil) rundt om øen. Så vi lejede en bil af vores super søde og engagerede AirBnB-vært, og begav os på tur. Det blev til en del stop undervejs, hvor vi så de store moai-statuer i både restaurerede og mindre velholdte udgaver. Højdepunktet var nok besøget ved Rano Raraku. Her er også et vulkan-krater, men det interessante er ved siden af krateret, som er der, hvor alle statuerne på øen kommer fra. Der er utroligt mange statuer samlet lige her – spredt rundt om i landskabet, og man kan se, hvor de er hugget ud af bjergsiden. Her kan man bruge mange timer på, at tænke over og diskutere, hvordan de indfødte i tidernes morgen har fået transporteret de store kæmper ud andre steder på øen…
Vi brugte dog ikke så lang tid på det, da sulten meldte sig, og flere smukke udsigtsposter og store statuer ventede på besøg.
Når man færdes omkring på Rapa Nui, er det lidt sjovt at opleve, hvordan kulturen (fra det oprindelige folk) fylder en del i deres liv og virker ganske velbevaret. De giver turisterne en oplevelse af, hvordan livet er, og hvad der fylder for dem, men uden at det virker alt for opstillet. En måde, hvorpå vi besluttede os for at opleve noget af deres kultur på, var at tilbringe vores sidste aften med at se en forestilling. Det var helt fantastisk! Ca. halvanden times forestilling med lokal musik og nogle fantastiske dansere, der dansede non-stop traditionel dans.
Så kan vi godt træde et par skridt tilbage i ligestillingsdebatten derhjemme, for her blev det tydeligt, hvordan de traditionelle mandlige og kvindelige kønsroller er dybt indlejret i kulturen. Iklædt bastskørt, krigsmaling og bar overkrop var mændene omdrejningspunktet for dansen, hvor de hoppede rundt i showets fulde længde (ganske imponerende kondition, og ikke mange gram fedt på deres kroppe!!). Ved siden af bevægede kvinderne yndefuldt omkring iført kokosnødder som bh’er, og wuu’ede og klappede i takt med musikken.
En varm anbefaling herfra, hvis I nogensinde befinder jer på Påskeøen og skal slå timerne ihjel en aften – et fantastisk show og en rigtig fed oplevelse!