Indrømmet, Panamas førstehåndsindtryk var ikke ligefrem imponerende…. Vi ankom kl. 2 om natten, og skulle være blevet hentet i lufthavnen af det hotel vi havde booket til at få et par timers søvn i Panama City inden turen gik mod San Blas.
Da vi stod der, trætte og forventningsfulde og efterhånden alene i lufthavnen, måtte vi sande, at der nok ikke kom nogen og hentede os. Vi måtte finde alternative løsninger – og hurra for UBER, som blev vores redning.
Da vi endelig (det føltes virkelig som uendelig lang tid, fordi vi var så trætte!) ankom til hotellet, var lågen lukket og låst, og der var ingen livstegn fra det store hus… Efter tilpas mange ryk i lågen og traveri frem og tilbage foran huset, kom ejeren ud, lukkede os ind, og viste os ind til det lille hummer, hvor vi skulle forsøge at få lidt søvn inden vi ville blive hentet og kørt mod Guna Yala og San Blas.
Ca. 5 minutter inden vi blev hentet, vågnede vi – vi havde sovet over os(!) Heldigvis besluttede vi ret hurtigt, at ingen af os havde særlig meget lyst til at gå i bad i de tvivlsomme faciliteter, så vi sprang i tøjet og nærmest løb ud af døren med al vores bagage, da bilen kom for at hente os. Chaufføren gik straks i gang med at læsse kufferterne på taget, og så mildest talt noget træt ud i ansigtet, da vi bagefter kom anstigende med klapvogn og rygsække… Det lykkedes dog at få det hele pakket op på bilens tag, og vi var snart på vej mod Guna Yala.
Efter nogle timers kørsel blev vi sat af ved en flodbred, hvor flere både ventede på at samle gæster op, som skulle sejles ud til de forskellige øer i San Blas.
Sejlturen til ’vores egen lille sandø’ var fantastisk! Vi sejlede forbi den ene fine lille sandø efter den anden med palmer, bambushytter og bountystrande på hver eneste af dem.
Da vi efter knap en times sejlads ankom til ’vores ø’ blev vi hurtigt tildelt en bambushytte, som bogstavelig talt lå på stranden – ca. tre meter fra vandkanten. Vi var lige ved at tabe underkæberne! Det er sådan noget, man kun drømmer om. Og så stod vi der – lige midt i det…
Vi tilbragte fire fantastiske dage i primitive omgivelser uden ret meget strøm, ingen internet, koldt vand i bruseren og med intet andet at foretage sig end, at bade og sidde på stranden og nyde roen og udsigten. (Eller lege med dronen, som har bidraget med videoen ovenfor…)
Badeaktiviteten var høj, og har resulteret i, at Liva nu kan svømme (hundesvømning) over 2-3 meter mellem mor og far(!!)
Eftersom der ikke var hverken indkøbsmuligheder eller køkkenfaciliteter, blev al mad tilberedt til os og serveret, når det lige passede vores værter. Menuen bestod dagligt af fisk eller hummer, som var blevet fanget lidt tidligere på dagen (mega lækkert!)
Der var dog ét tilfælde af ufrivillig indtagelse af blæksprutte den ene aften. Og eftersom der jo kun blev lavet en portion mad, til hver person, måtte vi pænt spise, hvad der blev serveret.
Vi priste os lykkelige over, at vi på vejen til San Blas havde provianteret en stor pose rosinboller, som endte med at blive Livas næringskilde nummer et under opholdet på øen.
Jeg ved ikke, om Panamanske børn ikke spiser almindelig mad, eller om det var fordi at man ikke betaler ophold for små børn, men i hvert fald viste det sig, at der kun blev serveret mad til de voksne i familien. Og det var med møje og besvær vi den ene aften fik dem til at koge en ekstra portion ris til Liva også.
På tredjedagen skulle vi på sejltur, som åbenbart var inkluderet i prisen på vores ophold på øen. Det var mere eller mindre et tilfælde, at vi fandt ud af det – om det var på grund af vores manglende spansk-kundskaber, eller bare fordi de ikke mente det var nødvendigt, at fortælle os før vi skulle afsted, er vi endnu ikke helt sikre på.
Vi satte os spændte op i båden, uden rigtig at ane, hvad vi skulle forvente. Under alle omstændigheder, var det skønt at komme lidt væk fra øen, og få lidt ’vind i håret’. Første stop var midt ude på vandet, lige over et koralrev, så vi fik mulighed for at snorkle (heldigvis havde vi på forhånd lånt os til snorkeludstyr, som vi tilfældigvis havde med på turen). Selvom det var en kort fornøjelse, var det super fedt, at ligge i vandoverfladen for en stund og studere korallerne og fisk i fantastiske farver, former og størrelser.
Vi blev gennet op i båden igen, og sejlede videre til vi befandt os i en lille ’naturlig pool’ ude i havet. En vild følelse at stå på sandbund midt ude på havet, og bade i vand der gik os ca. til knæene.
Vi sluttede af på en anden af de små øer, hvor tanken formentlig var, at vi skulle købe et par souvenirs med hjem. Men eftersom vi ikke anede at denne mulighed var der, havde vi efterladt alle vores penge tilbage i bambushytten, så vi var nogle kedelige turister.
Tilbage i bambushytten kunne vi nu nyde vores sidste aften med de små krabber, der trippede henover gulvet i mørket og falde i søvn til lyden af bølgernes brusen…
//Cecilie
Flot udsigt og dejligt primitivt – bambus og plastic . Spændende at følge herhjemmefra, hvor vi hygger os med 10 grader og regnvejr.
WOW… Det er det stof drømme er gjort af! ❤